Vedligeholdelse af tilkørselsveje til sommerhusområdets affaldsbeholdere
Affaldssortering i vores område er fuldt udrullet, og de individuelle tømninger af flere spande har bevirket mere trafik af skraldebiler. Specielt i de ‘våde måneder’ kan det være en udfordring for vejenes beskaffenhed. Vi har påtalt for Renodjurs, om de kunne køre med mindre biler, men de henviser til, at vi tilpasser vores tømninger bedst muligt på deres hjemmeside: https://minside.renodjurs.dk
Vi har tidligere fået henvendelse fra Renodjurs om begyndende problemer med manglende vedligeholdelse på nogle af vejene i vores område. Skraldemanden oplyser at:
‘tilkørselsvejene ikke alle steder har en vejprofil, der tillader en let og tilgængelig færdsel på et stabilt underlag, blandet andet på grund af store huller i vejen. Dette giver øget risiko for beskadigelse af skraldebilen, samt at kørsel og manøvrering vanskeliggøres.’
Vejlaugene står for vedligeholdelsen i de respektive områder som beskrevet på siderne ‘Metholmvej Vejlaug’ og ‘Tangvej Vejlaug’ bagerst i folderen.
Det er vigtigt at bemærke, at alle veje skal have en fribredde på mindst 3,6 meter og en frihøjde på mindst 5 meter. Opsøg evt. vejledninger på Renodjurs hjemmesiden.
Forårs- og sommermånederne er nok den bedste lejlighed vi ALLE bør bruge til at kontrollere vores vej, og måske tage en snak med naboer/genboer og andre på vejen om vejens beskaffenhed og om beskæring af træerne lever op til de krav Renodjurs og skraldebilen har for afhentning af skrald.
Konsekvensen for mislighold af veje og træer kan blive et fælles anliggende, da dette kan være årsag til, at skraldebilen heller ikke vil køre til andre på vejen!