Bestyrelsesmøde 26.02.2023

Bestyrelsesmøde i GTTS søndag 26/2 – 2023 kl. 10.00

Dagsorden

  1. Godkendelse af referat fra 13/11 – 22.
  2. GTTS folder 2023
  3. Fysisk omdeling af folderen i påsken
  4. Årets aktiviteter inkl. aftale om tovholderfunktion - huskelister
  5. Økonomien i GTTS
  6. Hjemmesiden, Facebook
  7. Generalforsamling 16/7. Orientering om de foreløbige aftaler.
  8. Sommeraktiviteter inkl. indkøb af beachflag hos Twin Design.
  9. Depotfunktion.
  10. Løbende – og nye opgaver
  11. Næste møde 25/6 – 23 kl. 10.00 – hvor ?
  12. Evt.

Til stede. Hele bestyrelsen inkl. de 2 suppleanter

Ad 1: Godkendes uden yderligere kommentarer.

Ad 2: Mange kommentarer til folderen, der revideres efterfølgende. Berit tilbyder at hente folderen på trykkeriet. Vi regner med den kan være færdig i ugen før påske.

Ad 3: Finn omdeler fra Himmervej til og med Stjernevej – inklusive husene på Strandvejen helt hen til Metholmvej.

Poul omdeler i området sv.t. Metholm vejlaug dvs. fra Metholmvej til og med Marsvej inklusive husene på Strandvejen helt hen til Jordvej.

Anne omdeler i midterstykket omfattende Jordvej, Månevej, Solvej, Nordstjernevej igen inklusive husene på Strandvejen helt hen til Syvstjernevej.

Jørgen og Berit omdeler i området, der dækkes af Tangvejs vejlaug fra Syvstjernevej til og med Polarstjernevej – inklusive husene på Strandvejen.

Ad 4: Huskelister om strandrensning til Kristian og om St. Hans til Poul og Annett. Huskelisterne skal ændres efterfølgende.

Ad 5: Økonomien i GTTS er sund med et overskud i 2022 på godt og vel kr. 13.000.

Ad 6: Hjemmesiden, FB. Vi kan selv lægge ”akutte” opslag på FB-siden. Vi skal aftale med Gregers, hvis vi skal bruge hjemmesiden aktivt ved arrangementer.

Ad 7: Generalforsamlingen afholdes i Tved Forsamlingshus. Lokale og smørrebrød fra Stenbækhus er bestilt. Det bliver lidt dyrere end sidste år. Forventet omkring kr. 6000-7000. Berit meddeler, at hun ikke stiller op til genvalg. Vi skal derfor som minimum finde yderligere en person, der vil stille op som bestyrelsesmedlem alternativt som suppleant. Vi tænker hver især over, om vi har en mulig kandidat, og vi må gerne spørge og opfordre.

Ad 8: Vi taler længe om, hvordan vi kan reklamere for foreningens faste arrangementer og især, hvis vi skulle finde kræfter til nye aktiviteter henover sommeren. Vi bliver enige om at investere i 3 beachflag, hvor vi kan gøre opmærksom på, at noget sker. Vi henviser på beachflaget til nærmere oplysninger på hjemmesiden og på Facebook. Vi kan evt. senere købe flere, hvis vi vil dække alle tilkørselsveje. Oplysningerne skal selvfølgeligt også sendes ud til de medlemmer, vi har e-mailadresse på.

Ad 9: Depotfunktionen deles mellem Jørgen og Finn. Finn står for udlån/udleje af toiletvognene. Jørgen for resten af foreningens materiel. Teltet skal vi lige have sat op, før vi beslutter, om det udlånes/udlejes.

Ad 10: Ingen nye aktiviteter planlagt.

Ad 11: Næste møde er planlagt til søndag 25/6 kl. 10.00, men mødelederen glemte at få aftalt, hvor vi holder mødet.

Ad 12: Kristian orienterer om de planer der er for at deponere affald (klapning) i forbindelse med den planlagte udbygning af Århus Havn. Vi vil gerne støtte modstanden mod at det skal gøres i Hjeml dyb som planlagt. Kristian arbejder videre med sagen.

 

Viborg 9/3 – 23

 

Mvh

Lars