Bestyrelsesmøde 26.03.2017

Referat

Til stede:

  • Flemming Andersen
  • Berit Pedersen
  • Lisbeth Persson
  • Britta Klemmensen
  • Lone Elisabeth Kristensen
  • Jørgen S. Christensen (associeret deltager)
  • Lars G. Hansen
  • Afbud fra Annett Fjeldborg og fra webmaster Gregers Wegener

Referent: Lars

Dagsorden:

Punkt 1: Referatet fra sidst (6/11 – 16) blev godkendt uden bemærkninger.

Punkt 2: Færdiggørelse af 2017 folder. Der fremkommer et par ændringsforslag – og der er desværre fundet enkelte fejl. Imidlertid er alle sider skrevet, trykt og hæftet. Jørgen har stået for det praktiske. Der er trykt 335 eksemplarer – der er behov for ca. 300. Alle potentielle medlemmer af GTTS modtager en folder – uanset om der er betalt 2016 kontingent eller ej. Der var 208 betalere i 2016. Der er nogenlunde lige mange betalere hvert år, men ca. 25 skiftende adresser fra år til. Formentligt pga forglemmelser. Der rykkes normalt ikke for manglende betaling. Vi overvejer at gøre dette fremover, hvis vi får beboernes mailadresser.

Folderne sendes ud med B-post til forventet takst på kr. 8 pr. stk.  Berit ønsker at pakke selv efter foreningens adresseliste, der søges revideret efter den nye ”vandværksliste”. Berit og Jørgen sørger for denne revision. På sigt er det vel sekretærens job at ajourføre adresselisten og tilføje mailadresser. Folderen forsøger vi at få ud medio april. Det når vi uden problemer i år.

Vi har ingen automatisk opdatering af medlemslisten. Nogle gange får vi en meddelelse fra ejendomsmæglerne. Andre gange går der rygter om ejerskifte og nybyggerier.

Punkt 3: Årets aktiviteter – ansvarlige bestyrelsesmedlemmer.

Strandrensning lørdag 6/5 kl. 10.00. Flemming, Jørgen og Lars – men alle er velkomne. Sodavand, øl og plastikposer. Jørgens trailer. Jørgen og Lars forsøger at finde en løsning på, hvor flaskedepotet skal være fremover.

Sankt Hans fredag 23/6 kl. 20.30.  Bålet arrangeres lørdag 17/6 af Flemming, Britta, Lone og Jørgen. Heksen står Lisbeth, Annett og formentligt Anita for. Lisbeth modtager gerne egnet tøj, tørklæde mm.

Vi har endnu ingen båltaler. Lars spørger sig for, og må i nødstilfælde selv holde en kort tale. Sangene skulle ligge på lager hos Lars. Bestyrelsen spiser gerne en pølse og drikker en øl/vand efter bålet. Beskeden i folderen kan misforstås, men sandsynligheden for at folk udenfor bestyrelsen kommer i større mængder er vist beskeden. I givet fald kan vi nok lægge en øl til.  Lisbeth køber pølser mm til ca. 10 personer. Lars lover at holde brandvagt – men gerne med lidt selskab. Efterslukning med havvand.

Flemming spørger Søren Rasmussen, om han eller hans søn vil grave bålresterne ned lørdag eller søndag formedelst et par flasker vin.

Sommerfest og GF 15-16/7.

Mange praktiske opgaver, som vi ikke når at fordele ”til bunds”. Jørgen lægger køleskab til, men ønsker det opbevaret et nyt sted efter festen.

Toiletvogne er sat op et par uger forinden i anden anledning. Lisbeth står for dette samt borde og blomster. Der er brug for hjælp til at sætte teltet op fredag 14/7 og for at løse mange praktiske opgaver fredag og lørdag. Jørgen tilbyder at hente hoppeborgen torsdag eller fredag muligvis sammen med Keld. Lidt uklart om Anita og Keld fortsat vil stå for aftenens amerikansk lotteri og lege. Det undersøges.  Lone tilbyder at købe lotteri og præmier. Vi håber Annett vil stå for aftenens lege. Til festen plejer vi at købe 3-4 kasser hvid- og rødvin samt øl og vand. Sælges normalt for 50 kr. og 5 kr.

Foreløbigt om GF: Lisbeth ønsker at træde ud af bestyrelsen og Britta ønsker ikke at fortsætte som suppleant. Endelig dagsorden fremkommer senere inkl. Omtale af, hvem der er på valg. Vi må prøve at holde udkig efter egnede/ønskede nye bestyrelsesmedlemmer. Vi bør udarbejde et holdbart budget til GF, da vi må påregne øgede omkostninger til i hvert fald folderen i 2018.

Punkt 4: Hjemmesiden. Lars prøver at aftale et møde med Gregers. Inviterer de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Jørgen laver folderen som PDF fil, og vi linker til den på hjemmesiden. Ikke nogen anden adgang til annoncerne. Kan diskuteres med annoncørerne senere. Evt. øge prisen.

Punkt 5: Hybenklipningen. Delte meninger. Lille overvægt af holdning. Kommunen vil følge op dette forår og til efteråret. Klipningen generet af gamle både og spil. Vi vil prøve at finde ud af, hvem der ejer de gamle både og finde en måde at få dem mærket på mhp senere fjernelse. Hjemmesiden skal også aktiveres i dette arbejde. Vi vil prøve om det er muligt at få klippet flere parceller i hvert fald i det næsten sammenhængende vestlige område. Lars undersøger mulighederne helst før forårsarbejdet.

Punkt 6: Ingen yderligere forslag.

Punkt 7: Der er behov for et lille  ”før fest/GF møde” – gerne ca 14 dage før. Lars kommer med et forslag.

Næste bestyrelsesmøde er fastlagt til 19/8 kl. 16. Vi regner med at mødes først og så gå videre med den sociale del. Detaljer herom aftales senere – og senest ved festen/GF.