Bestyrelsesmøde 21.06.2025
Bestyrelsesmøde i GTTS lørdag 21/6 – 2025 kl. 10.00
Mødet blev afholdt hos Finn, Meteorvej 1.
Dagsorden:
1. Kommentarer til sidste referat
2. Valg af referent
3. Økonomi status
4. Afviklede aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde
5. Kommende aktiviteter:
6. St. Hans
7. Sommerfest
8. Generalforsamling
9. Evt.
Til stede: Finn, Jan, Poul, Dorthe og Lars. Afbud fra Vibeke og Kristian.
Pkt. 1. Ingen yderligere. Referatet er godkendt og ligger allerede på vores hjemmeside. Vi har tidligere besluttet, at vi hver især har 1 uges frist til at gennemlæse referatet, før det lægges på hjemmesiden.
Pkt. 2. Lars (sekretær) blev valgt som referent.
Pkt. 3. Vores kassebeholdning er nu på knapt kr. 100.000. Kontingent for 2025 er betalt af 154. Vi mangler således ca. 100 medlemmer, hvis vi regner med et nogenlunde uændret antal i forhold til de tidligere år. Der rykkes elektronisk i august. Sponsorerne får tilsendt faktura på samme tidspunkt.
Pkt. 4. Strandrensningen blev gennemført uden, der blev fundet ret meget. Vi var en pæn flok – umiddelbart lidt flere end de sidste år.
Pkt. 5. De efterfølgende punkter:
Pkt. 6. St. Hans. Vi gennemgår planen. Alt synes at være klar bortset fra oprydningen efter bålet. Niels Søren Rasmussen har ringet og sagt, at han er forhindret i år. Heldigvis har Jens Gundersen sagt ja til at hjælpe os med at fjerne bålresterne. Selve bålet arrangeres umiddelbart efter bestyrelsesmødet.
På dagen: Velkomst ved Finn, Mols sangen, båltalen ved Michael Stegger, bålet tændes, og når det passer, synger vi Midsommervisen.
Pkt. 7. Finn spørger ejerne af strandgrunden om, hvor meget græs, vi må slå. Flemming udfører det praktiske.
Vi sikrer os, at vi har gang i de aftalte aktiviteter. Fredag 11/7 mødes i hvert fald Jan og Finn på Metholm kl. 14.00, så teltet er klar til at blive sat op ved fælles hjælp kl. 15. Vi henter også en grill og en toiletvogn. Jan har måske et køleskab, vi kan bruge. Lars henter hoppeborgen i Grønfeld, så den også er på pladsen kl. 15. Lørdag 12/7 er der aktiviteter mellem kl. 10 og kl. 15. Jan står for det meste: Stenmaling, Mols Sport med sup-boards og instruktør – alternativt sauna-gus ved dårligt vejr. Loppemarked i teltet, slush-ice. Dorthe og Jan sørger for kage. Vi har øl og sodavand klar. Sælges for kr. 5 stykket. Samme pris for slush-ice.
Vi forsøger at leje 8 borde og 50-60 stole i Strands Forsamlingshus. Finn aftaler dette. Vi regner med at hente i Strands, når teltet er sat op fredag.
Lørdag kl. 18 er der fællesspisning i teltet. Vi nøjes med en grill i år. Poul køber briketter/kul og remedier til optænding.
Pkt. 8. Generalforsamling. Finn spørger Bjarne Simonsen, om han igen i år vil påtage sig dirigentrollen. Endvidere samme henvendelse til revisorer og revisorsuppleant. Finn spørger i Brugsen, om de kan fremstille 50-60 sandwiches til gf-deltagerne efter mødets afslutning. Vi giver også øl og vand.
GF starter kl. 11. Bestyrelsen mødes ved 10 tiden i teltet.
Til valget genopstiller Finn til formandsposten. Jan og Lars er på valg. Jan genopstiller. Vore 2 suppleanter stiller op til bestyrelsen – alternativt fortsætter som suppleanter. Vi får behov for et nyt medlem til en bestyrelses- eller suppleantpost.
Der er indtil nu kommet et forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen. Forslaget i sin helhed: Jeg vil gerne foreslå, at kontingentet forhøjes midlertidigt, mens der arbejdes med forundersøgelser rundt omkring i området med kr. 300 årligt. Midlerne dedikeres til at støtte mindre afklarende undersøgelser eller processer, men ikke til anlæg eller drift af eventuelle afhjælpende tiltag. Disse udgifter vil blive dækket af de i drænlauget, der får gavn heraf ud fra en fordelingsnøgle, der fastsættes af kommunen. Jes Pedersen, Orionvej 17.
Forslaget blev diskuteret ved mødet og efterfølgende via mails og på telefon.
Hvis forslaget vedtages, er bestyrelsen forpligtet til at anvende midlerne som beskrevet i forslaget. Kontingentforhøjelsen vil gælde for regnskabsåret 1/1 – 26 til 31/12 – 26.
Bestyrelsen ønsker på ingen måde at indgå i betaling af anlæg eller drift i drænlaugene. Hvis de 4 arbejdsgrupper har brug for midler til at etablere selve drænlauget f.eks. ved et opstartende møde for medlemmerne i drænlauget, kan vi godt være behjælpelige med at stå for udgifterne til f.eks. leje af lokale, en let forplejning etc. Herefter må drænlaugene være selvforsynende og etablere egen økonomi. Umiddelbart mener vi, at GTTS har økonomi til det uden en kontingentforhøjelse. Vi vil derfor ved generalforsamlingen foreslå denne løsning i stedet for det fremsendte forslag.
Pkt. 9. Vi vil bede de enkelte drænlaug om en kort status ved generalforsamlingen. Referater af laugenes møder, tilbyder vi at publicere på foreningens hjemmeside.
Intet yderligere.
Lars (referent)