Grundejerforeningen for Thorup og Tved Strand Referat fra bestyrelsesmøde d. 25. marts 2016

Til stede: Jørgen Christensen, Keld Møller, Lisbeth Persson, Henning Ibsen, Flemming Andersen, Berit Pedersen, Toke Nørby og Anita Schmitz.

Referent: Anita Schmitz.

Pkt. 1: Nyt siden sidst
Vedrørende dræn gennem Tved Mose
Der pågår fortsat forhandlinger med kommunen vedrørende dennes vedligeholdelsespligt. Kommunen har givet tilsagn om at besigtige forholdene snarest.
    Der satses på oprettelse af et privat laug med henblik på at få ordnet grundejernes ansvarsdel af afvandingen vest for Metholmvej.

Hybenroser
Der er en vis interesse for at få slået hybenroserne ved stranden. Kommunen vil forestå dette, ifald der er et større volumen på en gang. Der udarbejdes derfor en liste over hvilke lodsejere, der ønsker hybenbeskæring.

Adresseliste:
Liste over Grundejerne fås ikke længere fra kommunen, vandværkets liste anvendes. Foreningen vil samle sammen om sommerhusenes historier , (specielt selvfølgelig de ældste) på hjemmesiden.

Pkt. 2: ÅRETS ARRANGEMENTER:
Program kan ses i Grundejerforeningens folder, som nu er klar til udsendelse. Detaljerne for afholdelsen blev gennemgået. Strandrensning som vanligt - se folderen.

Sct. Hans
Der er fundet båltaler: Ole Thomsen har været så venlig at give tilsagn igen i år. Keld, Lisbeth og Anita laver heks Lisbeth laver snobrødsdej. Vi hjælpes ad med at bygge bålet lørdagen før d. 18-6.

Sommerfest
Der er bestilt telt og borde/stole. Hoppeborg undersøges. Keld og Anita står for lotteri og boldspil (Berit indkøber lotteriserierne). Henning er toastmaster.
Vi mødes den 15.7. kl 14 på Plutovej: Der skal ordnes og køres borde, toiletvogne, opstilling af telt til fest og generalforsamling.

Generalforsamling
Søndag d. 17.7. kl 11 i teltet på Mercurvej.

Vedrørende valg til bestyrelsen: Detaljer / kandidater udsendes med næste referat fra bestyrelsesmøde, som afholdes i forbindelse med Sct. Hans.

Tentativ dato for møde i August
13.8. kl. 16 hos JC, dette skal dog aftales af den nye bestyrelse.

Ref. Anita