Bestyrelsesmøde 18.08.2018

Bestyrelsesmøde 18.08.2018

Dagsorden 

  1. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen
  2. Konstituering af bestyrelsen
  3. Databasen over medlemmer
  4. Årets opgaver
  5. Billede af den samlede bestyrelse
  6. Forslag om sten langs vejkanten ved Metholmvej
  7. Tilskud til vore 2 vejlaug
  8. Indkøb af ny grill
  9. Hvad gør vi for at få flere deltagere til festen næste år.
  10. Evt.

grusbunke, toiletvogne, infokasse, hastighedsgrænse, hjertestarter

Til stede

Flemming Andersen, Lone E. Kristensen, Annett Fjeldborg, René Lund, Lars G. Hansen (referent). Afbud fra Berit Pedersen og Finn S. Olsen.

Referat

Ad 1

Referatet godkendes uden bemærkninger.

Ad 2

Vi fortsætter med uændret ansvarsfordeling.

Ad 3

Databasen er ikke komplet. Det ser ud til vi har flere mailadresser rundt omkring. Berit og René arbejder videre med sagen.

Det er vanskeligt for Berit at se, hvem der har betalt via mobile pay. Når vi har en oversigt, rykker vi resterende potentielle medlemmer via mail, når det er muligt. LH laver et udkast til et brev, som vi lægger i postkasserne. Det er senere end sidste år, men vi håber, der stadig kigges i postkassen i ny og næ. Det viser sig at færre end sidste år har betalt på nuværende tidspunkt. Vi mangler måske op til 50 i forhold til sidste år, og herudover er der op mod 100, som hvert år ikke betaler.

Vi diskuterer (u)lovligheden i at lave en liste over ikke-betalere og overvejer, om man kan lave en liste over betalere i stedet – altså en medlemsliste for GTTS. LH taler med en advokat om den mulighed.

Vi bliver enige om, at vi endnu ikke har så omfattende en mailliste, at det er muligt at udsende pjecen udelukkende elektronisk i 2019. Vi planlægger derfor at fortsætte med den nuværende strategi med en "fysisk" pjece udsendt til alle potentielle medlemmer af GTTS.

Ad 4

De faste:

  • Strandrensning lørdag 4/5
  • St. Hans søndag 23/6
  • Sommerfest lørdag 20/7
  • Generalforsamling søndag 21/7
  • Planlagte mødedatoer:
  • lørdag 30/3 kl. 10.00, lørdag 22/6 kl. 10.00, lørdag 24/8 kl. 16.00

Ad 5

Vi må desværre springe dette punkt over grundet fremmødet.

 Ad 6

Vi har intet imod, der lægges en række sten langs strandvejen nedenfor Metholmvej for at begrænse P-mulighederne her. På de bedste sommerdage var det svært for beboerne at komme frem med både og kajakker for parkerede biler. Vi har modtaget et ønske om, at GTTS betaler for dette. Det blev ikke vedtaget, da vi så kunne se frem til en lang række tilsvarende ønsker langs strandvejen. Økonomien skønnedes ikke at være til en sådan indsats.

Ad 7

Der er fremkommet et forslag om, at vi støtter de 2 vejlaug økonomisk. For så vidt en god tanke. Det forlyder dog også, at man ikke er i nød i Metholmvej vejlaug, hvor kontingentet nedsættes. Vi har ikke hørt fra Tangvej vejlaug, og tager stilling igen, hvis der kommer en ansøgning.

Ad 8

Vi mener ikke der i øjeblikket er behov for at indkøbe nye grills.

Ad 9

Sommerfesten var dårligt besøgt i år, mens generalforsamlingen var velbesøgt.

Det var en succes med loppemarkedet, hvor vi forventer endnu større aktivitet næste år. Hoppeborgen stod derimod næsten ubrugt.

Ingen kan rigtigt forklare årsagen til det ringe fremmøde til sommerfesten – bedste forslag var det gode vejr, der kunne holde familier hjemme med gode venner – og så var der "uroen" omkring anvendelsen af grills.

Vi blev enige om, at se an endnu et år med uændret program inkl. loppemarked og hoppeborg. Vi vil dog supplere med en gratis velkomstdrink til alle. Hvis der endnu engang er ringe fremmøde, ændrer vi konceptet. Overveje hoppeborgen, telt contra forsamlingshus, mad udefra, helstegt pattegris, 1 flaske vin til hvert par eller lignende.

Festplads næste år. Flere muligheder: Ledig grund på Merkurvej, en grund nederst på Stjernevej, den grund vi benyttede i år.

Der er ønske om sidstnævnte løsning. LH spørger ejerne herom.

Ad 10

Grundene på hjørnet af Metholmvej og Herkulesvej er til salg – og den første solgt.

Vi forestiller os, at grusbunken til vejlauget ønskes flyttet. Vejlauget har selv været inde på tanken. Alternative placeringer diskuteres. Langs strandvejen, et sted hos Ole Thomassen. Vi går ikke videre med sagen nu, men afventer lige, hvad der sker med grundene.

Toiletvognene skal have en ny placering. René hører om de kan stå på gården Metholm, hvor der opbevares en del andre ting. Alternativt hos Ole Thomassen. I første omgang flyttes de lidt væk fra den solgte grund, hvor der snart påbegyndes byggeaktivitet.

Infokassen på strandvejen er rådden og holder ikke mange år endnu. Flemming ser på sagen og vurderer, hvornår vi skal skaffe en ny.

Hastighed på strandvejen. LH kontakter kommune/politi om der er en mulighed for at få en hastighedsgrænse på vejen f.eks. 20 km/timen.

Vi har ikke hørt om vores ansøgning om hjertestarter er gået igennem. Grundejerforeningen i Strands vil gerne være "medejer". En god placering kunne være på Strandsborg (den gule feriekoloni). Vi tager kontakt dertil, hvis det bliver aktuelt.

25/8 – 18.

Mvh

Lars