Bestyrelsesmøde 26.02.2022
Bestyrelsesmøde i GTTS lørdag 26/2 - 2022
Dagsorden
1. Godkendelse af referat fra 9/10 – 21.
2. GTTS folder 2022
3. Rykker vi for kontingentbetaling 2022 – og i givet fald hvordan
4. Årets aktiviteter inkl. aftale om tovholderfunktion
5. Økonomien i GTTS
6. Hjemmesiden
7. Generalforsamling 3/7. Hvordan gør vi?
8. Begtrupvig Strandvej 25
9. Løbende – og nye opgaver
10.Evt.
11.De næste møder allerede fastlagt til 11/6 og 20/8
Til stede: Annett Fjeldborg, Berit Pedersen, Flemming Andersen, Poul Hansen, Lars G. Hansen (referent). Afbud fra Anne Sibbernsen og Finn S. Olsen.
Ad 1: Referatet godkendes uden anmærkninger
Ad 2: Folderen gås igennem side for side. Der kommer enkelte ændringsforslag. Vi mangler først og fremmest regnskabet for 2121 og en afklaring af, om vi kan finde en dato til Isgaards besøget. Vi havde håbet på et fælles bestyrelsesfoto i dag, men det lod sig ikke gøre. Vi mangler et nyt logo fra slagter Kruse. Berit laver igen et forslag til, hvem der fordeler folderen på de enkelte veje. Annett er ikke hjemme i påsken, og vi friholder Anne.
Ad 3: I 2021 kom en del efterindbetalinger af kontingent efter rykkeren pr. mail. Derimod ikke mange flere efter den fysiske rykker. Vi aftaler derfor kun at rykke pr. mail i 2022.
Ad 4: Strandrensning 7/5 – 2022. Flemming og Lars er tovholdere på dagen.
Sankt Hans lørdag 18/6 (bålet lægges til rette) og torsdag 23/6 (aftenen). Flemming, Jørgen og Poul står for det. Enkeltopgaver til andre – se bilag.
Generalforsamling 3/7. Lars er tovholder.
Ad 5: Foreløbigt ser det fornuftigt ud trods et par store udgifter i 2021 – hjertestarter og nye skilte. Vi må forvente et mindre underskud.
Ad 6: Behandles ikke i dag. Lars kigger på det, når diverse referater skal lægges ind.
Ad 7: Enighed om at generalforsamlingen afholdes søndag 3/7 – kl 11 på Thorup Mejeri. Vi ønsker kaffe/te til mødet. Efter mødet frokost med smørrebrød og øl/vand. Afklaring omkring priser når vi kan få priser på smørrebrød efter 1. marts. Smørrebrød købes hos Stenbækhus (tidligere Mols Madservice) eller hos slagter Kruse. Vi forventer kr. 25 – 30 pr. stk og regner med 2 stk til hver. Forventer 40-50 deltagere og regner derfor med at bestille ca 100 stk. Regner med at kunne holde den samlede udgift til gf på ca. kr. 100 pr. deltager.
Ad 8: Begtrupvig Strandvej 25. RenoDjurs har fremsendt brev til alle beboere om at holde vejene i orden, så skraldebiler og slamsugere uhindret kan komme til. Kystdirektoratet har fortsat ikke behandlet vores indsigelse mod sten som hegn på strandgrunden.
Ad 9: Vi diskuterer alternativer til sommerfesten – se også referatet fra oktober 21. Vi ønsker emnet diskuteret på gf 22. Nye ideer: Afklipningsfest med fadøl i form af en fælles arbejdsdag. Kan først arrangeres i 2023. Fadølstelt langs Strandvejen på en god sommerdag. Fællesspisning i en eller anden form – evt. vej for vej.
Ad 10: Nu er der resultater fra trafiktællingen på Metholmvej på en sommeruge 30/6 – 7/7 med vejen i god stand. Der var gennemsnitligt 65 biler pr. dag med en gennemsnitsfart på 18,1 km/timen. De hurtigste biler kørte 30-35 km/timen 14% af bilerne var tunge køretøjer – biler med trailere, varebiler og lastvogne. Kommunen fandt ikke grundlag for at lukke vejen for tung trafik. Man ville gerne være behjælpelige med at etablere et vejbump. Det skal i givet fald igennem en lokal godkendelsesproces. Økonomien er indtil videre ukendt, men kan næppe afholdes af vejlauget alene.
Ad 11: Næste møde oprindeligt fastlagt til lørdag 11/6. Flyttes nu til søndag 12/6 kl. 14.00. Mødedatoen 20/8 fastholdes.
Mvh
Lars