Bestyrelsesmøde 24.03.2018

Dagsorden 

  1. Godkendelse af referat fra mødet 19/8 – 17
  2. Konstituering af bestyrelsen
  3. GTTS folder 2018
  4. Årets aktiviteter
  5. Økonomien i GTTS
  6. Hjemmesiden
  7. Gamle og nye opgaver for bestyrelsen
  8. Mailadresser på alle medlemmer
  9. Forespørgsel fra Bolius
  10. Evt.

Til stede

Flemming Andersen, Berit Pedersen, René Lund, Finn S. Olsen, Lone E. Christensen, Jørgen Christensen, Lars G. Hansen (referent).

Referat

Ad 1

Referatet godkendes uden bemærkninger.

Ad 2

Annett har ønsket at blive afløst på sekretærposten. Vi diskuterer, hvilke opgaver vi hver især kan bidrage med. René ønsker måske ikke ligefrem at benævnes sekretær, men vil gerne sørge for, at vores medlemskartotek opdateres så vidt muligt med både mobiltelefonnumre og med mailadresser. Derimod er det ikke sekretærens opgave at skrive referater fra møderne. Det gøres fremover af mødelederen.

Da vores vedtægter siger, at vi skal vælge en formand, en næstformand og en sekretær udnævner vi (her når referatet skrives) René til sekretær. Ingen ændringer på de øvrige pladser.

Ad 3

Folderen 2018 er på vej. Vi skal have fundet et nyt trykkested. Vi har flere muligheder. Vi vælger at lade Flemmings arbejdsplads stå for arbejdet selvfølgeligt mod betaling. De tilbyder også at stå for samling af siderne. Siderne skal afleveres i A5 format på en fil. Det ser ud til, vi kan få trykt folderen for under kr. 2000. Tænker vi skal have 400 eksemplarer i år. Af tekniske årsager har René og Lars fundet ud af, at folderen i år bliver på 16 sider. Der er et ønske om, at Køb og Salg i Begtrup vig omtales i folderen.

Vi vil prøve at lade mobile pay være den primære betalingsform. Det giver den sidegevinst, at vi får mobiltelefonnummer på alle medlemmer, hvilket igen giver os mulighed for at ringe efter medlemmernes mailadresser.

Folderen forventes færdig om ca. 1 uge.

Ad 4

Vi får ikke udnævnt tovholdere til de enkelte arrangementer. Vi må siden komme frem til at udfylde huskelisterne. I første omgang bliver det huskelisten til strandrensningen. De øvrige følger løbende. Flemming og Jørgen står for en stor del af det praktiske. Berit har bestilt telt mm. til fest og generalforsamling. Lone og Annett står for heksen til St. Hans med lidt praktisk hjælp fra Jørgen til rygraden. De fleste af os kan være med til og forsøger at deltage i alle arrangementerne.

Vores første arrangement er strandrensningen lørdag 5/5 kl. 10. Flemming og Jørgen står for trailer mm på dagen. Lars undersøger om RenoDjurs kan tage imod de gamle både.

Som konsekvens af sidste års erstatningssag af en jakke ved St. Hans bålet, vil vi i år i folderen pointere, at man deltager i arrangementerne på eget ansvar. Flemming har været i kontakt med en advokat om dette, der herefter ikke mener det er nødvendigt at tegne nogen form for forsikring. Lise Olsen har accepteret at være årets båltaler.

Finn og Lise har tænkt, at der skulle ske lidt mere i forbindelse med sommerfesten og tilbyder at arrangere et loppemarked i teltet om lørdagen. Det synes vi er en mægtig god ide. Lars undersøger igen, om nogle kunne tænke sig at arrangere en skattejagt for børn i samme tidsrum. Ved festen aftales et antal sange. Lise og Finn aftaler hvilke og hvor mange på forhånd. Vi undersøger om Anita og Keld igen vil stå for boldspillet, der var en succes sidste år. Der er stemning for at lotteriet genoptages som aktivitet. Måske vil Annett stå for det.

Ad 5

Økonomien i GTTS ser fornuftig ud med den lille kontingentforøgelse til 100 kr pr. husstand. Der var et lille overskud i 2017 og vi forventer det samme i 2018.

 Ad 6

Hjemmesiden skal opdateres. Vi prøver hver især at komme med ideer til, hvor det mest kræves. Finn, René og Lars står for kontakten til Gregers herom.

Ad 7

René har foreslået at undersøge muligheden for at etablere et slæbested til småbåde. Der argumenteres for og imod. René går videre med sagen evt. med en henvendelse til kommunen om en etablering i forbindelse med det nye sommerhusområde ved Vibrogaard. Her kunne man forslå, at kommunen etablerer en sti til stranden og bygger bade/bådebro, shelter og et slæbested for at give de nye beboere en let adgang til stranden.

Etableringen af fibernet har givet mange ar rundt omkring og oprydningsarbejdet lader meget tilbage at ønske. Jørgen får bemyndigelse til – på vegne af GTTS – at kontakte Syddjurs Kommune, der er ansvarlig for nedgravningen.

Lise og Finn vil gerne være tovholdere for et loppemarked kl. 11-15 i festteltet lørdag eftermiddag 14/7. Køb og salg af ”sommerhuslopper” og mulighed for at skylle handlen efter med sodavand og øl.

Ad 8

René arbejder med etablering af en god database med oplysninger om medlemmer i GTTS med mobiltelefonnummer og mailadresser.

Så vidt det er muligt også registrering af sommerhus- og grundejere uden medlemskab af GTTS. Vi ønsker jo at sende vores folder ud til alle potentielle medlemmer, og en rykker kan jo også komme på tale.

Ad 9

Boligejernes Videncenter (Bolius) har spurgt om vi vil etablere et link til deres komposteringsguide på https://www.bolius.dk/kompost-16576/

Der er mange andre interessante oplysninger på Bolius hjemmeside. Det sørger vi for.

Ad 10

Kommende møder og arrangementer:

  • Strandrensning den 5/5-18. Kl. 10.00
  • St. Hans 23/6-18 kl. 20.30
  • Formøde til fest og generalforsamling lørdag 9/6 kl. 10.00
  • Sommerfest / generalforsamling den 14-15/7-18 
  • Bestyrelsesmøde den 18/8-18 kl. 16.00

    Bemærk forslag til dato for formøde 9/6.

2/4 – 18 med rettelser 8/4.

Mvh

Lars