Bestyrelsesmøde 22.08.2020

Dagsorden 

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Konstituering
  3. Evaluering af året der gik
  4. Status for kommunens planer om nyt boligområde
  5. Hastighedsproblemer, indkøb af skilte
  6. Indkøb og opstilling af hjertestarter
  7. Træfældning og beplantning
  8. Status for kontingentbetaling
  9. Status på medlemskartoteket
  10. Facebooksiden, hjemmesiden
  11. Næste års aktiviteter
  12. Næste års folder
  13. Nye aktiviteter
  14. Evt.

Til stede

Flemming Andersen, Berit Pedersen, Ida Krarup, Finn S. Olsen, René Lund, Annett Fjeldborg, Lars G. Hansen (referent).

Referat

Ad 1

Referatet godkendes uden bemærkninger.

Ad 2

Uændret det næste år.

Ad 3

Et anderledes år grundet coronainfektionen. Vi måtte aflyse fest, loppemarked mm og flytte generalforsamlingen til Café Thorup Mejeri. Ærgerligt men nødvendigt.

Ellers et fredeligt år uden andre store udfordringer.

Ad 4

Lokalplanen forventes af kommunen godkendt i december. Vi har indgivet ny indsigelse i samarbejde med Strands Grundejerforening. Vi har spurgt kommunen om eventuelle planer om etablering af toiletfaciliteter. De vil overveje det, hvis vi ønsker det – evt. også brusebad. Ved gf var der ikke ønske om det. Vi holder lav profil i denne del af sagen.

Kommunen vil ikke skaffe adgang til stranden lige syd for den nye bebyggelse og etablerer ikke nye P-pladser.

Ad 5

Vi aftalte at indkøbe nye skilte for at gøre opmærksom på hastigheden på Strandvejen og på Metholmvej. Vi har nu også fået en henvendelse fra Engblommevej (Strands Grundejerforening) om hastighedsproblemer der. Flemming og Lars sørger for indkøb af et antal skilte. Vi kan formentligt selv sætte dem op..

Lars har forespurgt Syddjurs Kommune, om der kunne være mulighed for en form for fartregulering på Metholmvej. Vi kan udvide dette til også at omfatte Engblommevej efter aftale med den anden grundejerforening. Der er ikke store fartproblemer på Tangvej.

Vi talte lidt om muligheden for at anskaffe nogle brugte 3-hjulede børnecykler og stille dem i rabatten på Metholmvej – som en prøve. Både cykler og skiltes placering skal drøftes med grundejerne på vejen.

Ad  6

Vi har fået et godt tilbud på en hjertestarter inkl. skab og 5 års serviceaftale. Pris kr. 20.000. Hertil kommer udgift til opsætning ved lokal elektriker.

Strandsborg har givet accept på opsætning af hjertestarter på deres ydervæg mod Engblommevej. Vi afholder alle udgifter inkl. det lille årlige elforbrug. Hvis Strands Grundejerforening ikke vil være med til finansieringen vil vi overveje en anden placering f.eks. på det gamle børnehjem på Strandvejen.

Strands Grundejerforening tager ved deres udsatte gf i november stilling til, om de vil dele udgiften med os – evt. efter en fordelingsnøgle efter antallet af medlemmer af de 2 grundejerforeninger.

Lars fremsender det afgivne tilbud til bestyrelsesmedlemmerne.

Ad 7

Vi bliver enige om i 2021 folderen at skrive om HedeDanmarks tilbud på ny træfældningsservice i 2021.

De vil gerne gå ind i et projekt omkring genplantning for en billig penge. Vi tænker efterår 2021 vil være det rette tidspunkt.

Ad 8

Der er nu indbetalt medlemsgebyr fra ca. 170 medlemmer ud af de potentielle ca. 300 medlemmer.

 

Ad 9

Berit og René arbejder med at få opdateret medlemskartoteket gerne med inddragelse af listerne fra vandværket, hvor også ikke medlemmer af GTTS fremgår. Det vil lette os, næste gang vi skal omdele foldere eller rykkere.

Ad 10

Facebooksiden og hjemmesiden fungerer efter hensigten.

Ad 11

I princippet uændrede aktiviteter i 2021.

Følgende er aftalt:

Strandrensning lørdag 1/5

Sankt Hans onsdag 23/6

Fest og generalforsamling 17-18/7

Bestyrelsesmøder foreløbigt planlagt til lørdagene 28/11 (2020), 6/3, 19/6, 21/8 (konstituerende møde). Til det konstituerende møde afsættes kr. 100 pr. deltager til spisning. Endvidere kr. 200 til en værtinde/værtgave.

Ad 12

Folderen udfærdiges og trykkes efter samme model som i år. Vi regner igen med at omdele til alle grundejere og sender endvidere folderen til alle medlemmer, som vi har mailadresse på.

Ad 13

Intet ønske om at udvide aktiviteterne. Vi har tidligere aftalt at vurdere fremtidige fester, loppemarkeder mm efter ”næste gang”. Det bliver så i 2021 og ikke som håbet i 2020.

Ad 14

Intet yderligere

 

Lars G. Hansen