Referat af ekstraordinær generalforsamling i GTTS den 25. september 2016.
Referent: Berit Pedersen, Tangvej 26. Jørgen Christensen, Uraniavej 2 kunne fortælle at kommunen havde påbegyndt gravearbejdet i Tved Mose efter de var blevet rykket; at Materielgården var blevet rykket for klipning af hyben og at Gregers Wegener, Begtrupvig Strandvej 35, havde overtaget webmaster-hvervet efter Toke Nørby, Begtrupvig Strandvej 23. Gregers er barnebarn af foreningens kasserer i 1960erne og Gregers er allerede godt i gang med at ændre hjemmesiden. Se den nye hjemmeside på gtts.dk og vælg i bjælken til venstre. 1. Valg af dirigent 2. Valg af formand 3. Valg af to bestyrelsesmedlemmer 4. Valg af to suppleanter til bestyrelsen 5. Valg af to revisorer 6. Valg af revisorsupppleant 7. Eventuelt Ålegårde: Thorkild Christensen, Meteorvej 2, spurgte om nogle kender til de ålegårde, der er sat op ude i vigen. Efterfølgende har vores nye formand checket op på det og kan fortælle, at det er erhvervsfiskere fra Bønnerup, der har sat dem op efter gældende regler, hvorfor det er fuldt lovligt. Støvgener: Mogens Lübker, Begtrupvig Strandvej 43e, kunne fortælle om store støvgener fra vejen. Jørgen Christensen fortalte herefter om diverse tiltag og forsøg på tiltag, der havde været gennem årene. Der var forskellige forslag til afhjælpning af problemet bl.a. sænkning af hastigheden og ændret vejbelægning. Det blev også nævnt at huller i vejen sænker hastigheden og dermed støvgenerne. Beslutningen blev at Mogens Lübker går ind i det udvalg, der blev nedsat på den ordinære generalforsamling med Bjarne Simonsen som deltager. Bevoksning på stranden: Her blev nævnt at hybenroser og ukrudt tager en god bid af den ellers så gode sandstrand. Flere har med et godt resultat rykket bevoksningen op og kørt det på genbrugsstationen. Opfordringen blev herefter givet videre. Afslutning: Jørgen Christensen takkede Toke Nørby for arbejdet som webmaster siden 2004 og Anita Schmitz, Tangvej 10 og Keld Møller, Metholmvej 29 for deres indsats i bestyrelsen siden henholdsvis 2006 og 2008. Til alle var der en tak for det gode samarbejde. Keld takkede herefter Jørgen for det kolossale arbejde og de mange timer han siden 2001 har lagt i GTTS. Alle gav herefter tilsagn om fremover at stå til rådighed med hjælp til den nye bestyrelse. |
Og så har den gamle webmaster tilladt sig at indsparke en lille "farvelfodnote" herunder: