"Bang Donali" er et charmerende gammelt sommerhus ved Begtrupvig. Som adressen antyder, ligger huset med fri udsigt over hele vigen.
Historie
I 1925 solgte sognefogeden i Tved, Anders Sørensen (f./d.?), en "Hedelod" (del af matrikel nr. 10a Tved By og Sogn, der omfattede den jord, der i dag ligger ved Syvstjernevej). Prisen var 700 kr. og køberne var Købmand Marinus Elmann Kyllesbech (f./d.?), Knebel Bro, og slagtermester Hans Ludvig Kruse (11.12.1897-25.08.1965). Den godt 3.000 m2 store parcel, hvorpå huset nu ligger, var en del af den omtalte "Hedelod".
Huset blev bygget kort tid efter, og var beregnet til udlejning. Senere, i 1927, solgte Kyllesbech og Kruse den 3000 m2 store grund med hus til landsdommer Emil Johan Carl Bang (f. 31.07.1888-d.?) og hustru Sigrid Margrethe Emilie (f. Rosen 11.08.1897-d.?), Viborg. Prisen for grund og hus var 2.300 kr. Resten af den første parcel solgte Kruse til Kyllesbech for 500 kr. - også i 1927.
Nuværende ejere (2013)
(Følgende oplysningerne er ikke godkendt af Birthe og Espen Donali og kan være fejlbehæftede).
Børnene Else Bang (f./d.?) og Birthe Ingeborg Donali (f. 18.03.1933 og gift med normanden Sivert Donali (19.04.1931–06.12.2010)) overtog huset 19?? efter forældrene og da Else Bang døde overtog Birthe Donali ejerskabet.
Tak for oplysninger til:
Birthe og Espen Donali, Torsten Kyllesbech samt Jørgen Kruse, Tved.
Kilder
Tved Kirkebog, Randers Amt. Samt Viborg Domsogns kirkebog.
|