Skip navigation

Indledning til og seneste om sagen om Vejbump på Metholmvej

Opdatering pr. 05.11.2014

I går sendte vi en rykker til Syddjurs Kommune:

Sendt: 4. november 2014 10:50
Til: Syddjurs Kommune / Arne Gynther; Peter Sandell 
Emne: Metholmvej Vejlaug

Bestyrelsen for Metholmvej Vejlaug har i mail af 30. juli (Punkt c i menuen til venstre på hjemmesiden) henvendt sig til Syddjurs kommune med ønske om en dialog om, hvordan vejregulering kan etableres mest hensigtsmæssigt i området ved Metholmvej.

Vi undrer os over, at vi ikke har hørt fra kommunen - fik en elektronisk kvittering for modtagelse af mailen - endnu her godt og vel 3 mdr efter vores henvendelse. Vi anmoder derfor kommunen om respons på vores henvendelse med et konkret forslag til et møde mellem kommunen og bestyrelsen.

Det oprindelige brev vedlægges. (Punkt c i menuen til venstre på hjemmesiden)

mvh
på vegne af bestyrelsen
Bodil K Jakobsen


Kommunen har nu reageret på denne rykker med et svar - 21 minutter efter vores rykker! Svaret lyder således:

From: psc@syddjurs.dk
To: keldogbodil@live.dk
CC: ag@syddjurs.dk
Subject: SV: Metholmvej Vejlaug
Date: Tue, 4 Nov 2014 11:11:27 +0000

Hej Bodil

Lad mig med det samme sige at jeg er ked af udviklingen i sagen, men jeg kan samtidig fortrøste dig/jer med at det er normal procesdure der er foregået, dog vil jeg vedkende mig et vist ophav til en længere sagsbehandlingstid end ønskværdigt.

Ydermere er jeg ikke bekendt med jeres skrivelse af 30/7-2014 – førend du vedhæfter den i dag. Det er naturligvis et internt anliggende vi løbende arbejder med ikke sker, men der sker menneskelige fejl - desværre.

Tilbage til sagens kerne. Jeres anmodning om tilladelse til forandring på private fællesveje under vejmyndighedsbehandling iht. privatvejlovens afsnit I, III og IV, forløber primært på den måde, at som udgangspunkt skal vi give tilladelse til de ansøgte tiltag, med mindre vi har konkrete årsager til at meddele afslag. Dvs. at vi skal give tilladelse, med mindre vi er ”tvunget til” at give afslag. Det er jo jeres veje og dermed også jer der har den største indflydelse på hvordan vejene skal indrettes. Alt sammen under vejmyndighedens kontrol og tilladelse.

Konkret giver det sig udslag i, at når der søges om tilladelse til etablering af bump, så stiller vejmyndigheden er række krav der bunder i gældende love og regler, tilsat nogle lokale erfaringer. Når vejmyndigheden og ansøger er enige sendes dette til politiets udtalelse, der skal godkendes færdselsregulering. I dette tilfælde, var politiet dog uenige i de betingelser vejmyndigheden havde stillet og vejmyndigheden måtte ændre i skiltningen der skulle opsættes.

Mens dette foregår bliver vejmyndigheden kontaktet af andre vejberettigede på Metholmvej. De er ikke tilfredse med udsigten til vejbump på vejen, og giver udtryk for at der ikke er flertalsopbakning til etablering af bumpene. Det er altid svært for vejmyndigheden at sikre at der er flertalsopbakning til diverse færdselsreguleringer, men lovgivningen er klar nok. Vejmyndigheden kan godt udstede en offentligretslige tilladelse uden der er flertalsopbakning til det, men der kan være privatretslige hensyn der umuliggør at den offentligretslig tilladelse ikke kan effektueres. I dette tilfælde hvor der har været henvendelse til vejmyndigheden omkring indsigelse mod tilladelse til bump på Metholmvej, var det konkret beboere der ville være blevet naboer til bumpene, og da privatvejloven ligeledes er meget klar på dette punkt, om at det er vejens naboer der er ansvarlige for vejens vedligeholdelse, fandt vejmyndigheden det rimeligt at lytte til protesterne, og udbedte således dokumentation for at de vedligeholdelsesansvarlige, for de tilsigtede bump var enige i dette tiltag, og dermed også indirekte forpligtigede sig til at vedligeholde bumpene i fremtiden.

Ydermere postulerede de protesterende beboere også mod at etablere bump på Metholmvej, da vejens generelle beskaffenhed ikke talte for etablering af bump. Sager vedr. myndighedsgodkendelse af diverse færdselsreguleringer på private fællesveje kan langt hen ad vejen behandles uden besigtigelse, da vejmyndigheden som beskrevet skal give tilladelse såfremt der ikke er tungt vejende årsager til at meddele afslag. Dette er ligeledes sket ved denne sag, men da vejmyndigheden blev underrettet om Metholmvejs generelle tilstand er vejmyndighden forpligtiget til at udføre tilsyn. Hvilket også skete. Tilsynet afslørede, som tidligere meddelt, at Metholmvej ikke er egnet til etablering af bump, da Metholmvej er i meget dårlig stand.

Sagens status er således, at vejmyndigheden har indstillet behandlingen af jeres ansøgning. Såfremt ansøgningen skal genoptages skal vejmyndigheden have dokumenteret tiltrædelse fra de kommende naboer til bumpene, at naboerne er indforstået med den vedligeholdelse forpligtigelse der påhviler disse ejendomme, samt en plan for opgradering af Metholmvejs generelle tilstand, evt. i forbindelse med etablering af bumpene.

Vedr. telefonmøde, så har dette ikke været muligt, da vejmyndigheden ikke har oplysninger om telefonnummer til repræsentanter af grundejerforeningen.

Håber ovenstående har givet jer svar på jeres spørgsmål.

Venlig hilsen
Peter Sandell
Diplomingeniør
Syddjurs Kommune, Veje og Trafik
Direkte +45 87535112
Mobil +45 23365704
psc@syddjurs.dk


Den 1. august 2014

Kære alle

Vi holdt GF i Vejlauget den 19. juli 2014 og havde lige fået en melding fra Syddjurs om, at de havde godkendt vores fremsendte materiale vedr. 2 vejbump på Metholmvej. Ligeledes at politiet ville afgøre deres indstilling i uge 30/2014.

Den 24.7.2014 modtog vi vedlagte brev - Metholmvej er uegnet til etablering af vejbump (Punkt b i menuen til venstre på hjemmesiden). Det overraskede os en del og vi skulle lige komme os og overveje hvad vi så gjorde i forhold til Syddjurs kommune.

Vi har den 30.7.2014 fremsendt vedlagte brev (Punkt c i menuen til venstre på hjemmesiden)- en del spørgsmål som vi gerne vil have besvaret på et møde med kommunen samt anmodning om aktindsigt, da det kunne være vigtigt at vide, hvad årsagen til kursændringen er.

På vegne af bestyrelsen
Bodil Jaobsen